D-Kuld

Her kan du læse om vores D-kuld, om Afrodites drægtighed og hvordan det hele forløber.

Start fra bunden, hvis du vil læse hele historien fra starten.
Følg også med på facebook:

Seneste opdatering:

05/3-2017

Alle hvalpe er solgt

I dag er der lavet hvalpetest på hvalpene og alle bestod med glans. Placeringen af hvalpene er nu også på plads. Vi glæder os til at følge dem fremadrettet. Vi glæder os over at have fundet rigtig gode hjem til dem.

Drama Queen (Donna): Flytter til Hjørring.

Dark Prince (Jerry): Bliver boende her.

Dream Boy (Sexton): Flytter til Middelfart.

21/2-2017

Tiden flyver af sted og hvalpene vokser. Dark Prince (Jerry) har rundet 4 kg. Jerry har mere eller mindre selv valgt at det er ham der skal blive her i huset.. -Et hegn er efter hans overbevisning ikke noget der er der for at holde hvalpene inde, men for at holde de andre hvalpe ude af hans stue…

Bi-Jo Bassen Dark Prince (Jerry)
Bi-Jo Bassen Dark Prince (Jerry)

Jerry bliver som skrevet, boende hos os. Vi glæder os til at vise jer hvad han kommer til at lave af unoder i fremtiden.. -vi formoder allerede nu at det nok ikke bliver småting…

Bi-Jo Bassen Dark Prince (Jerry)
Bi-Jo Bassen Dark Prince (Jerry)

Dream Boy er nok den af drengene der er mest udregnende.. Når der skal bøvles med Drama Queen, kan han næsten løbe sidelæns, som en kat, lige før den farer i flæsket på en anden kat.. -Dog kniber det til tider med at kordinere benene.. (Og vi griner naturligvis ikke af ham…)

Bi-Jo Bassen Dream Boy
Bi-Jo Bassen Dream Boy

Dream Boys skæbne er pt. ikke helt på plads.. Men vi opdaterer lige så snart vi ved det 100 %

Bi-Jo Bassen Dream Boy
Bi-Jo Bassen Dream Boy

Drama Queen (Donna) er fortsat alarmen i kassen.. Er der optræk til noget spiseligt, -ja så skal hun nok sørge for at naboerne også ved at det snart er spisetid ! -Og skal der uddeles madpakker (øretæver),så står hun forrest i rækken !

Bi-Jo Bassen Drama Queen (Donna)
Bi-Jo Bassen Drama Queen (Donna)

Donna flytter til Hjørring hos Mor – Anette, Far – Kasper, Søster Mathilde og Bror Andreas. -Og skal hilse og sige at de altså snart ikke kan vente mere nu…

Bi-Jo Bassen Drama Queen (Donna)
Bi-Jo Bassen Drama Queen (Donna)

12/2-2017

20170210_170320
Så bliver det vist ikke mere idyllisk..

Vi nærmer os nu 5. leveuge og vægten har sneget sig op over 3 kg.. Der bliver nu fortæret en større mængde foder hver dag. Vi er tæt på tilsammen 500 g. pr. dag.. Inden de flytter runder de nok 500 g. pr. hvalp, men lad os nu tage det om 3 uger.. Livet nydes i fuld drag og stuen er indtaget.. -så det med at sidde i sofaen og slappe af er et overstået kapitel.. Bedst som man sidder og sumper over et eller andet i fjernsynet, siger det ZAK lige i en tå.. og SÅ er vi vågen igen 😉

-men det hænder dog at der er et roligt øjeblik.. og de skal naturligvis foreviges..

20170211_000204
Selv om man næsten er 5 uger, så er der altså ikke noget der slår at få en tår ved mor…

4/2-2017

20170204_111846
Rent hygge i kassen. Pigen lægger på skødet af Mathilde og hygger med at tygge lidt i en knæskal.. Læg også lige mærke til hvad der ligger i Andreas’ arm og snork sover..

Så har hvalpene haft besøg af et hold fra Hjørring. Og når vi kigger ned i kassen, kan man hurtigt fornemme at det pigen i kassen der er rift om.. Hun passer rigtigt godt ind i familien.. Der er ingen tvivl om at hun kommer til at elske bror Andreas på 9 og søster Mathilde på 12.

20170204_112041
Mor og Far skal naturligvis også have lov at snakke med hvalpene..

30/1-2017

Prægningen er nu i fuld gang. I kassen lyder larm fra MP3 afspilleren, med larm af alle tænkelige arter.. Tordenvejr, fugle kvidder, fyrværkeri, barnegråd, legende børn, skud, telefoner, støvsuger og meget – meget mere.. -og mængden af legetøj er snart ved at overstige mængden af plads i kassen.. -men de nyder det – og det er trods alt det vigtigste !

28/1-2017

Hvalpene er nu så småt begyndt at spise fast føde. Når de søndag d. 29. bliver 3 uger, starter vi for alvor på den faste føde. Ind til nu har det kun været som “aperitif” -men uden tvivl et hit ! Dog findes der ikke noget bedre, end at få en tår hos mor, -sådan bare lige for at få det sidste hulrum i maven fyldt…
Når der kommer noget ind, skal der naturligvis også noget ud, så “avis træningen” er startet. Det går faktisk rigtig godt ! Døm selv…

Avis Træning
Avis Træning – Nogle gange KAN man være heldig… (at ramme avisen)

N.B.
Birgittes tommeltot, har idag konstateret at der nu også forefindes tænder i de små munde…

27/1-2017

Afrodite må siges at være en fantastisk mor ! Vægten spøger lige omkring 1800 g nu, så det bliver spændende at se om der er nogen der runder 2 kg inden søndag, hvor de bliver 3 uger..

D_kuld
Her kan man vel tale om afslapning af bedste stil…

18/1-2017

Hvalpene vokser og vokser. Første hvalp har idag rundet 1000 g ! Små sprækker ved øjnene røber at der inden for ganske få dage kommer til at ske noget i stuen hos os. Det er en fantastisk oplevelse, når hvalpene så småt begynder at kunne ane lys og skygger. Det at se dem gå i stå midt i deres søgen efter mor – og så side på bagen med næsen lige op i vejret, mens de prøver at suge alt ind, når de opdager at vi er foran dem og danner en silhuet i lyset – Det kan ikke beskrives !

14/1-2017

Tiden går og Afrodite er nu begyndt at holde frikvarter i små perioder. Hun er tydelig stolt af sine 3 hvalpe og passer dem utrolig flot. Hvalpene begynder at vise deres sande indre. En bliver hysterisk, hvis patten pludselig ikke er inde for få millimeters række vide.. En vil bare ligge og putte og en er nærmest ligeglad med det hele..

Deres stambogs navne er også på plads nu:

20170114_033848
Bi-Jo Bassen Drama Queen – Tæve – Født kl. 13.20 – Vægt 440 g

 

Bi-Jo Bassen Dark Prince – Han – Født kl. 16.10 – Vægt 380 g

 

20170114_033439
Bi-Jo Bassen Dream Boy – Han – Født kl. 17.20 – Vægt 440 g

11/1-2017

Mælkebaren er åben – og serveringen fejler absolut intet ! Hvalpene trives og vokser med rekort fart. Pga. Afrodites voldsome mælkeproduktion, har vi draget konsekvensen og tilbudt plejeplads til et par ekstra hvalpe. Tilbudet er givet til AMMESTUEN som er en portal hvor hundeejere over hele landet kan hjælpe hinanden. Ligeledes er pladsen tilbudt til DYREVÆRNET, som vi jo også er sponsor for.

Nå men tilbage til hvalpene.. I skal da lige have et par friske skud fra kassen

I dag er det i form af en lille sekvens fra mælkebaren. Velbekom.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

8/1-2017

Så kan vi sige Velkommen til D – Kuldet.

I dag fødte Afrodite 3 sunde og smukke hvalpe, som stortrives. De er alle blevet pusset og nusset og får rigeligt at spise. Afrodite blev lidt stresset under fødslen, men er nu tilbage i sit “normale jeg” -hvilket vil sige at VI igen er klar over at Vi er til for Hende ! 😉

Selvfølgelig skal i da også lige have et enkelt billede 🙂

Nyfødt D-Kuld

18/12-2016

Stille og roligt ændrer Afrodite adfærd og omfang.. Hun er utrolig kælen og kontaktsøgende. Hun accepterer ikke længere at blive ignoreret, når HUN vil snakke med OS ! Hvis ikke vi reagere prompte, -ja så får vi klart og tydeligt besked !

Hygge i sofaen
Hygge i sofaen

7/12-2016

Så kan vi vist ikke trække pinen mere…
Det er hermed gjort officielt, at der ventes hvalpe efter disse to skønheder:

MaluBass Kooga / Bi-Jo Bassen Afrodite.

Følg med på siden for seneste nyt. Hvalpene ventes født omkring d. 9/1-2017. Vi forventer harmoniske hvalpe, med et perfekt basset sind. Vi forventer hvalpe der er sunde både fra fødsel, men også fremadrettet !
Vi glæder os til at vise Jer hvalpene.

Er du interesseret i hvalp fra vores opdræt, kan du allerede nu, blive skrevet op.

2/12-2016

Som sagt, vil du her kunne læse om Afrodites drægtighed og hvalpe.

-Men ikke endnu.. Vi trækker spændingen til på Onsdag d. 7/12..

Vi ved hun er drægtig, men skal lige til et ekstra sundheds tjek pga. udbrudet af Parvovirus (Hundesyge) på Fyn. Vi “går med livrem og seler” for at beskytte både Afrodite, men også hendes kommende hvalpe bedst muligt.